Guide 

Har du lyst til at arbejde for en af Danmarks største turistattraktioner så se her. DFDS Canal Tours søger netop nu guider til sæsonen 2012:

Vi forventer at du er:

  • Er fyldt 18 år
  • Udadvendt, serviceminded og målrettet
  • Taler dansk, engelsk, og desuden et eller flere af flg. sprog:
    - tysk, italiensk eller spansk.
Vi tilbyder:
  • Danmarks bedste studie job - Et job, hvor du selv har mulighed for at tilrettelægge din arbejdsplan - fleksibelt efter aftale. Du kan f.eks. arbejde fra 1-5 dage pr. uge i en del af året og holde helt fri på andre tidspunkter
  • Et frit og meget spændende udendørs job, som guide ombord på vores både. Vi sejler med åbne både i sommerhalvåret og med overdækkede, opvarmede både i vinterhalvåret
  • Du bliver en del af et stærkt team, hvor sammenhold og gode sociale forhold vægtes højt
  • En aflønningen der består af en sammensat lønpakke af timeløn og bonus – gennemsnitslønnen er pt. 125 – 130 i timen

Vi sejler hele året - højsæson er fra 1. juni til 20. september. Vi ansætter i alt ca. 45 guider, og de fleste ansættelsessamtaler finder sted i perioden februar - juni. Det forøger dine chancer, hvis du sender din ansøgning i god tid, før du kan begynde.


Send din ansøgning via formularen her.
Ønsker du yderligere information kan du altid ringe til os på 32 88 30 10. Spørg efter HR-koordinator Helle Rosborg Black eller Iana Ishøy.


Jobbeskrivelse:
Sejlende personale skal være skikkede til udkik (man må ikke være farveblind, dit syn skal uden briller/linser være mindst 0,1 og med briller/linser 0,5 på hvert øje) og være mindst 18 år gamle. Alle skal kunne tale flydende dansk og engelsk. . Det er en forudsætning for ansættelse som guide, at vedkommende desuden behersker et af følgende sprog tysk, spansk eller italiensk. Kan du flere sprog som f.eks. fransk, portugisisk, hollandsk, russisk eller kinesisk vil det også være en fordel.  En pæn og venlig fremtræden overfor passagererne er ligeledes en forudsætning.

Arbejdsopgaver:

  • Forestå guidede ture ud fra et manuskript på de relevante sprog, som udleveres ved ansættelsen. Det forventes dog, at guiden med tiden selv udvider sit repertoire med yderligere information hvor relevant – dog inden for Canal Tours’ regler på området
  • Billettere og informere gæsterne ved ombord- og afstigning
  • Arbejde som billettør på vores vandbus
  • Hjælpe til med evt. forefaldende arbejde.
 Oplæring:
  • Alle guider får udleveret et manuskript på de relevante sprog ved ansættelsen og dette danner baggrund for hele oplæringen. Selve oplæringen foregår over flere uger i tæt samarbejde med de erfarne guider. Vi lader dig ikke guide alene før du er fuldt oplært
  • Før sæsonstart afholdes der intromøder for alle Canal Tours’ ansatte og her vil du få en introduktion til virksomheden og en total gennemgang af sæsonen 2011 samt møde en masse af dine nye kollegaer
  • Som et led i oplæringen giver vi også en grundig oplæring i præsentationsteknik, stemmeføring m.v. af uddannet skuespiller 

Arbejdstid:
DFDS Canal Tours er en forretning, hvor meget afhænger af vejret. Alle vagter begynder normalt ved 10 tiden og slutter ved 18 -21 tiden. Når vejret er med os, har vi ofte kunder til ud på aftenen, og der må derfor forventes en del overarbejde. Der sejles fast om aftenen fra Nyhavn i juli og august, men der kan også forventes lange arbejdsdage i de øvrige måneder, hvis der er mange kunder eller charterture. Det er dog ofte kun 3 - 4 ud af i alt 11 både, der sejler om aftenen, så hvis enkelte medarbejdere skal have fri, kan det ofte klares ved omrokeringer. På grund af blandt andet overarbejde samt fleksibiliteten i arbejdsplanen opererer vi med højst 2- 4 dages arbejdsuge. Ønsker medarbejderen flere vagter, kan det dog i hvert enkelt tilfælde aftales.

Vagtplan:
Vagtplan udarbejdes normalt månedsvis og tilsendes ca. 10 dage før. Der er mulighed for at komme med ønsker til fridage og ferie ved ansættelsens start og herefter kan der løbende aftales mere såfremt dette ikke rykker ved den overordnede aftale man har kontrakt på. Det er også muligt at bytte vagter indbyrdes. 
På grund af blandt andet overarbejde samt fleksibiliteten i arbejdsplanen opererer vi med højst 2-4 dages arbejdsuge. Ønsker medarbejderen flere vagter, kan det dog i hvert enkelt tilfælde aftales.

Send din ansøgning via formularen her.
Ønsker du yderligere information kan du altid ringe til os på 32 88 30 10. Spørg efter HR-koordinator Helle Rosborg Black eller Iana Ishøy.