Nu kan du springe køen over, og købe billetter til havne- og kanalrundfarten samt vandbusserne direkte fra mobiltelefonen.
Du kan købe billet til din tur via din mobiltelefon ved at sende en sms til 1419 med din billetbestilling. Vi sender herefter en sms retur, som gentager din bestilling. Først når du har bekræftet, at du ønsker at købe billetten, modtager du den endelige SMS-billet. Herefter bortfalder fortrydelsesretten jvf. Forbrugeraftaleloven.
Billetten koster det samme som almindelige billetter plus almindelig SMS-takst. Du kan købe SMS-billetter til både voksne og børn, medmindre:
- telefonen er spærret for køb via SMS eller spærret for denne tjeneste
- telefonen er på udenlandsk abonnement
Du finder en liste over SMS koderne ved billetkontoret i Nyhavn og på Gammel Strand, samt i vandbusserne.
GyldighedBilletten gælder, fra du modtager den endelige billet på din mobiltelefon, og den er gyldig lige så længe som almindelige billetter. Udløbstiden står på SMS-billetten. Billetten skal være købt og modtaget på telefonen, inden du ombord i båden.
Din bestilling er først gyldig, når du har modtaget den endelige SMS-billet. Sker det ikke efter få minutter, skal du bestille en ny eller købe en almindelig billet.
En SMS-billet er kun gyldig på den telefon, hvor den er bestilt. Hvis en billet videresendes til en anden telefon, bliver den automatisk ugyldig.
Ombytning og refusionSMS-billetter kan ikke ombyttes eller ændres. I særlige tilfælde kan billetterne refunderes, hvis de ikke har været benyttet, for eksempel ved fejl eller afbrydelser hos DFDS Canal Tours eller teleoperatørerne. Refusion sker fra DFDS Canal Tours administration.
Kontrol og spærringBilletten skal hentes frem på mobilen, så alle oplysninger er synlige, og fremvises ved billetkontrol. Kan du ikke vise en gyldig SMS-billet, skal du betale kontrolafgift, også hvis telefonen er løbet tør for strøm eller er gået i stykker. DFDS Canal Tours kan i særlige tilfælde spærre bestemte telefonnumres adgang til køb af SMS-billetter.